TechSupply søger specialister til rådgivende ingeniørvirksomhed

  • Post author:
  • Post category:Job

Projektledelse i Pharma – Biotech – Energy

TechSupply søger et antal specialister med en baggrund som ingeniør eller tilsvarende samt dokumenteret erfaring med projektledelse og koordinering af el-tekniske projekter inden for Pharma, Biotech eller Energy.

Du fastansættes som specialist/konsulent i TechSupply og tilknyttes herefter fast til en stor rådgivende ingeniørvirksomhed med hovedkontor i Hovedstadsområdet.

I starten af din ansættelse vil arbejdsstedet være selve hovedkontoret, men på lidt længere sigte kører du desuden rundt til de sites, hvor projekterne konkret foregår. Dette kan være både i Hovedstadsområdet og Kalundborg.

I takt med at du kommer mere ind i jobbet, vil du desuden få mulighed for at arbejde hjemme fra på visse dage af ugen.

Jobbet

Jobbet består overordnet set i projektledelse og koordinering af el-tekniske projekter inden for Pharma, biotech og energy.

Størrelse og omfanget af projekterne varierer meget, men strækker sig generelt over flere år. Der suppleres løbende med nye projekter i takt med deres gennemførelse.

Hovedindhold i jobbet

– BMS/VDS

– Supervision af installationsdelen

– Stakeholder Management (SME)

– Koordinering ift. automation, proces og CQV

Hertil kommer løbende at sikre den medfølgende dokumentation.

Kvalifikationer

Det vigtigste er min. 5 års opdateret erfaring i rollen som projektleder/koordinator på større installationsprojekter inden for Pharma-, biotech eller energiområdet.

Hertil kommer en solid faglig ballast inden for el-området, elektronik, bygnings- eller procesautomatik på ingeniør- eller specialistniveau.

Øvrige krav

– Dansk/engelsk i skrift og tale

– Arbejder struktureret

– Et godt overblik

– God til kommunikation

– Excellente samarbejdsevner

– Kan navigere sikker i store komplekse projekter

– En god “go-to” attitude der samler mennesker omkring dig

Ansættelsesvilkår

Du fastansættes i TechSupply på funktionærvilkår med en attraktiv lønpakke, der fuldt ud matcher dine kvalifikationer.

For den rette kandidat udgør jobbet masser af spændende udfordringer, frihed under ansvar og en varieret hverdag i en stor professionel ingeniørvirksomhed.

Opstart hurtigst muligt.

Formelt arbejdssted: Hovedstaden

Søg jobbet

Send dit CV til job@techsupply.dk

Vi vil herefter kontakte dig angående det videre forløb.

Du er også velkommen til at kontakte Morten Otto på telefon +45 25 700 272

Der afholdes løbende jobsamtaler.